Microsculpture

 

orchidcuckoobee levonbiss 150x150

Insektportrætter af Levon Biss.

NY SÆRUDSTILLING PÅ NATURAMA!

Du kan godt forberede dig på noget STORT!

2018 er insekternes år på Naturama. Oplev de enorme insektportrætter af Levon Biss i særudstillingen "Microsculpture".

Her kan du studere insekternes verden, som det aldrig har været muligt før. Når et insekt fotograferes gennem et mikroskop, kan der kun stilles skarpt på en meget lille del af dyret. Men er man tålmodig og dedikeret som den britiske fotograf Levon Biss, kan flere tusinde af sådanne mikroskop-billeder samles til ét fotografi, hvor hele insektets krop er i knivskarpt fokus.

Udstillingen åbner d. 7. februar og lukker d. 25. november 2018.

Hvad nu hvis du selv var et insekt?

Du kan nu opleve, hvordan det er at være et insekt i Naturamas nye indendørs-forhindringsbane.

Kravl "under jorden" som en kakerlak, undgå edderkoppens spind, se verden med insekternes øjne og meget meget mere.

Køb en opgave i receptionen og vind præmier, hvis du altså klarer udfordringen!