Buske og blomster, der batter for bierne, og alle de andre

JimViking1

Det er utænkeligt med en have uden planter, og vi nyder dem, fordi det er skønt at følge dem vokse og blomstre. Ved at vælge bestemte planter kan vi samtidig tiltrække sommerfugle, bier og mange andre flotte insekter. Her får du eksempler på nogen af dem, som insekterne og du kan få mest glæde af.

Buske og blomster, der batter for bierne, og alle de andre                                                                                 

Det er utænkeligt med en have uden planter, og vi nyder dem, fordi det er skønt at følge dem vokse og blomstre. Ved at vælge bestemte planter kan vi samtidig tiltrække sommerfugle, bier og mange andre flotte insekter. Planterne har 2 funktioner for sommerfugle, bier m.fl. De kan byde på det foder, som laverne skal ha’ og de kan byde på nektar og pollen til de voksne.

Mange insekter er helt afhængige af en eller få danske arter af blomster, buske eller træer, fordi deres larver er kræsne og kun kan spise lige den plante. Men det betyder også, at du ved at vælge de rigtige planter kan have held til at dyrke de smukkeste sommerfugle. Plant f.eks. det lille træ tørst og du tiltrækker måske den smukke citronsommerfugl og så engkarse i græsset og få glæde af aurora med de orange vingespidser.

De voksne insekter er ikke så kræsne, når de henter nektar og pollen i blomsterne. Og her er der masser af oprindeligt danske men også indførte planter, der kan byde på masser af mad til insekterne og store oplevelser til dig, der går rundt i din have.

Alle planter har en betydning for insekter, men nogen mere end andre. Her får du eksempler på nogen af dem, som insekterne og du kan få mest glæde af:

Oprindelige danske planter:

Eg (ca. 600 insektarter lever på eg), lind, pil, kvalkved, knopurt, blåhat, stor og almindelig knopurt, hjortetrøst, mælkebøtte, vild gulerod, almindelig bjørneklo, kattehale, rejnfan og kongepen.

Indførte planter:

Sommerfuglebusk, krokus, tusindstråle, kæmpejernurt, solhat, natlys, honningurt, lavendel, mynte, timian, salvie, isop osv.

Og her vigtige foderplanter til sommerfuglelarverne:

Brændenælde (foderplante for nældens takvinge, dagpåfugleøje, admiral, det hvide c og nældesommerfugl), engkarse og løgkarse (foderplante for aurora),

tørst og vrietorn (foderplante for citronsommerfugl), kællingetand (foderplante for seksplettet køllesværmer og blåfugl) og rødkløver og bugtet kløver (foderplante for femplettet køllesværmer).

På nettet kan du finde mange flere gode insektplanter. Tænk bare på alle de fine fynske frugttræer.

 

Se en film med Emil og Arne, der fortæller mere om planter og buske i haven.