×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med id: 276

Historie

Naturama's historie fra 1935 til i dag

 

2018

Naturama viser særudstillingen "Microsculpture - by Levon Biss. Samtidig etableres endnu en særudstilling "Fur, Feather & Fairytales - by Jim Lyngvild.

 

2017

Særudstillingen dette år bliver "Klodens tropiske skove" og suppleres med etablering af et helt nyt  og professionelt lydteater, hvor fremvisning af David Monachis lydoptagelser fra junglen kan opleves.

 

2016

Naturama sætter fokus på Brasilien pga. OL i Rio, og åbner særudstillingen "Brasilien Regnskovens Hemmeligheder", og supplerer med flere levende regnskovsdyr.

 

 2015

Mette Thybo tiltrådte d. 1 august 2015, som Direktør for Naturama og Fjord&Bælt.

Særudstilling dette år er "Livet ved iskanten".

 

2014

Særudstilling "Edderkopper".

 
 2013

Naturama indgår en samarbejdsaftale med Fjord&Bælt i Kerteminde. Et naturligt samarbejde mellem to attraktioner, som begge formidler de fantastiske historier fra dyrenes univers.

Første store samarbejde er særudstillingen "Oceaner af lyd". Begge steder er temaet LYD. Det handler om havets dyr og deres kommunikation på Fjord&Bælt i Kerteminde, mens der er fokus på dyr og menneskers lydunivers på Naturama.

Jakob med marsvin

 
 
2012

Naturama sætter fokus på Karen Blixen og hendes 17 år i Afrika med særudstillingen "Karen Blixens Afrika".

 

2011

Rangerudstilling.

 
2010

Naturama viser særudstillingen "Rovdyr" fra Natural History Museum i London med fokus på rovdyr og byttedyr, forsvarsmekanismer og jagtteknikker.

 
2009

Naturama viser bl.a. sanseudstillingen Hul til Hovedet af Carl Quist-Møller og lægger hus til Børnekunstudstillingen med værker af børn fra Svendborg Kommune.

Hul til hovedet

 
2008

Naturama har omdannet en del af udstilingen til Dyre OL, hvor børn og voksne kæmper mod dyrene i en 7-kamp.

 
2007

Naturama viser særudstillingen "Isen brænder", som har fokus på den globale opvarmnings betydning for dyr og fugle.

 Isen brænder

 
Januar 2005

Zoologisk Museum skifter navn til Naturama. Museets medarbejdere arbejder intenst på at få alle dyrene, lyd- og lysdesign samt café og butik klar til åbningen d. 18. april.

19. april 2005

Naturama åbner for publikum. Inspiration til det nye udstillingskoncept kommer fra to af Europas førende naturhistoriske museer: det naturhistoriske museum i Paris og Naturalis i Leiden, Holland.

 
18. april 2005

Naturama bliver indviet med taler af amtsborgmester Jan Boye, borgmester Jørgen Henningsen, Svendborg, og museumschef Jacob Salvig. Palle Mikkelborg og Gert Sørensen opfører "Viva Naturama" sammen med børn fra Haahrs Skole i Svendborg, Peder Most Garden og Svendborg Børne- og Ungdomsteater.

 
Januar 2004

Kulturudvalget godkender museets nye navn Naturama. Navnet er sammensat af ordene "natur" og "drama". Navnet signalerer et udstillingskoncept baseret på en spektakulær iscenesættelse af naturen.

 
30. april 2003

Amtsborgmester Jan Boye, borgmester Jørgen Henningsen og kulturudvalgsformand Inga-Britt Olsen tager de første spadestik til byggeriet af Naturama. En udvidelse på godt 3.500 m2 fra 700 m2 til 4.200 m2.

 
3. september 2003

Hendes Majestæt Dronning Margrethe og Prins Henrik lægger grundstenen til Naturama under stor offentlig bevågenhed og pressedækning. I Naturamas forhal kan publikum se grundstenen med indskriften "Nedlagt den 3. september 2003 af Hendes Majestæt Dronning Margrethe og Hans Kongelige Højhed Prins Henrik". I hulrummet ligger også dagens avis, Fyns Amts Avis, og en nyslået tyvekrone.  

 
Oktober 2002

Svendborg Kommune udpeger de firmaer, der skal stå for byggeprocessen. Den gennemføres i en såkaldt partnering.

 
September 2001

Det økonomiske grundlag for byggeriet af Naturama kommer endeligt i hus. Det økonomiske grundlag sikres gennem generøse bevillinger fra Fyns Amt, Friluftsrådet, Den Europæiske Union (Den Europæiske Regionalfond), Arbejdsmarkedets Feriefond og Svendborg Kommune.

 
 1. april 1998

Jacob Christian Salvig tiltræder som ny museumsleder.

 
1. februar 1979

Kirsten Salmberg Hansen ansættes på fuld tid som museumsleder.

 
Oktober 1979

Den hidtidige tjenestebolig overgår til museet. Her indrettes konservator- og udstillingsværksted.

 
1. april 1978

Museet opnår statsanerkendelse. Dette betyder at museet dels opnår statslig støtte, dels skal leve op til en række statslige forpligtelser herunder indsamling, bevaring, formidling og forskning.

1969

Harald Thomsen dør. Hans nye kone Inge, datter af borgmester Ferdinand Jensen, varetager den daglige drift. Det sker sammen med Kirsten Salmberg Hansen, der ansat i en deltidsstilling som museumsleder. 

 
Maj 1955

En stor sejhval strander på Tåsinge. Harald Thomsen sikrer sig skelettet. Hvalen er sandsynligvis faret vild på vej mod havområderne ved Grønland. Falck forsøger at redde den strandede hval, men hver gang den bliver trukket ud på dybt vand, søger den tilbage til kysten. Det er ikke muligt at redde hvalen, der til sidst bliver skudt. Den imponerende sejhval måler ca. 18 m.

 
1952

Museet udvides, idet samlingerne var blevet større. Jagtfonden bevilgede 25.000 kr. og der blev lagt nye gulve og to store montrer blev anskaffet.

thumb Sejhval strandingen

 
1940

Svendborg Kommune overtager driften af museet. Gunhild Thomsen, stifterens første kone, bliver ansat som daglig leder.

Harald Thomsen havde fra begyndelsen tilkendegivet, at museet og samlingerne skulle overgå til kommunen ved hans død. Som følge af besættelsen og vanskeligheder med brændsel og andre forsyninger overgår driften til kommunen allerede i 1940.

 
2. juni 1935

Harald Thomsen indvier Zoologisk Museum. Museet bliver stiftet som en privatejet institution.

Museets stifter var en inkarneret samler, der indsamlede, købte og byttede sig til mange forskellige naturhistoriske præparater. Heriblandt en række store fuglesamlinger fra de sydfynske godser, herunder Egeskov Slot. Harald Thomsen var uddannet typograf og arbejdede i en årrække som lokalredaktør på bl.a. Svendborg Avis, nu Fyns Amts Avis.

Da museet åbnede, rummede det også et enestående terrarium, hvori der var levende slanger, snoge, alligatorer, skildpadder, firben og fisk. Bag museet var et abehus og på havearealerne poserede påfugle. Terrariet forsvandt dog til fordel for nye udstillinger. Abehuset og påfuglene forsvandt også efter nogle år, da de var tidskrævende og forstyrrende for naboerne.