Masser af muligheder

Et besøg på Naturama er en inspirerende og anderledes museums-oplevelse for børn og unge. Naturama rummer masser af muligheder og besøget kan sammensættes på forskellige måder, alt efter hvad der passer jer.

Entré
Elever (under 18 år) har gratis adgang. 1 lærer har gratis adgang ifølge med en klasse. Øvrige voksne betaler 100 kr. i entré. Elever over 18 år har gratis adgang, hvis de kommer som led i under-visningen, og besøget er anmeldt på forhånd.

Med skoleelever menes: Børnehaveklasse, dagskole, efterskole, folkeskole, fri- og privatskole, gymnasium, HF, handelsskole, kostskole, produktionsskole, teknisk skole og VUC.

Billig bustransport til og fra Naturama
Naturama kan i forbindelse med besøg på museet arrangere billig bustransport for skoler og institutioner på Fyn. Priser fra 65 kr. pr. person.

 

Undervisningstilbud
Naturama tilbyder alt lige fra opgaver og rundvisninger til aktiviteter, hvor eleverne i høj grad får fingre i biologien.

Børnehaveklasse - 2. klasse

3. - 5. klasse

6. - 9. klasse

Tips til besøget
Når I besøger Naturama med en skoleklasse, er der nogle ting, som er rare at vide på forhånd. Vi har samlet en række tips til klasselæreren.

Bestilling
Naturama har mange besøgende fra skoler. Undervisningstilbud skal derfor bestilles min. 2 uger i forvejen. Bestil på telefon 6221 0650. Skolebesøg skal af hensyn til øvrige besøgende meldes på forhånd.

Så snart vi har modtaget jeres bestilling, sender vi en bekræftelse på arrangementet. Hvis bekræftelsen ikke stemmer overens med det aftalte, bedes I straks kontakte os igen.

Aflysning
Evt. aflysning af en undervisningsaktivitet skal ske senest fire hverdage før afviklingen. Ellers ser Naturama sig nødsaget til at afregne det fulde beløb for undervisningsoplægget.

NYHED: Skolebesøg på Naturama kan efter aftale og ved booking af aktivitet påbegyndes allerede kl. 9.15. Ring på telefon 6221 0650.

Vi glæder os til at se jer !