Planlæg turen hjemmefra

Inden turen går til Naturama er der en række praktiske ting, som er gode at vide på forhånd.

Du kan altid ringe til vores reception på tlf. 6221 0650 kl. 10-16 eller maile på post@naturama.dk, hvis du har spørgsmål om dit kommende besøg på Naturama.

Åbningstider
Naturama har åbent tirsdag-søndag kl. 10-16. I skolernes ferier er der åbent mandag-søndag kl. 10-17. Tjek åbningstiderne her.

Entré
Voksne: 100 kr. Børn og unge (0-17 år): Gratis. Se gruppepris, skole- og institutionspris samt rabatordning med Storebælt.

Find Naturama
Naturama ligger i centrum af Svendborg. Ad motorvejen er der 40 minutters kørsel fra Odense. Fra Storebæltsbroen tager det 40 minutter fra Nyborg. Bus- og togstation ligger 10 minutters gang fra Naturama. Se kort og køreplaner for tog og busser.

Parkering
Der er P-plads til biler (96 pladser inkl. 4 handicappladser) og busser (2 stk.) ved badmintonhallen over for Naturama. I feriesæsonen kan P-pladsen ved Stenpladsen (125 pladser + 3 busholdepladser) og i Dronningegården (140 pladser) også benyttes. Alle tre P-pladser er gratis men HUSK at stille P-skiven.

Mad og drikke
Vores café tilbyder mad og drikkevarer til store og små. Se menukortet. I er også velkomne til at medbringe jeres egen mad og drikke, som kan nydes inde såvel som ude. 

Besøgende med børn
I er velkomne til at tage barnevogn eller klapvogn med rundt i udstillingen. Klapvogne udlånes gratis. Der er pusleplads, og til ammende er der indrettet et særligt område. Læs mere.

For gangbesværede
Naturama er indrettet, så besøgende i kørestol kan komme rundt. Kørestole udlånes gratis. Handicaptoilet findes på alle tre niveauer i udstillingen. Læs mere.

Aktiviteter
Naturama er et naturteater, hvor dyr til vands, til lands og i luften er iscenesat med lyd, lys, flotte film og billeder. I kommer tæt på hvalskeletter, bjørne, elge, vildsvin, hundredvis af fugle og en kæmpe isbjørn.

I kan klø en ræv bag øret, give den lille bjørn et knus, røre ved forskellige skind og knogler eller klæde jer ud som en grævling. Naturama tilbyder opgaver til børn i alle aldre. Med vores audioguide kan I sammensætte jeres egen rundvisning i udstillingen.

Hver weekend og i ferier er der aktiviteter for store og små. Se programmet her.

Dyr på Naturama
Hunde, katte og andre dyr må desværre ikke tages med på Naturama.

Rygning
Naturama er røgfrit område.

Overnatning
Der er mange muligheder for overnatning i det sydfynske. Fra hotel, vandrehjem og feriecenter til campingplads, sommerhus og privat indkvartering. Se mulighederne her.